Alder | Vaccine |
3 måneder | Di-Te-Ki-Pol-Hib + Pneumokok |
5 måneder | Di-Te-Ki-Pol-Hib + Pneumokok |
12 måneder | Di-Te-Ki-Pol-Hib + Pneumokok |
15 måneder | MFR 1 |
4 år | MFR 2 |
5 år | Di-Te-Ki-Pol booster |
12 år | HPV x 2-3 |
Reaktioner på vaccine
Efter vaccinationen reagerer kroppen på vaccinen og opbygger beskyttelse mod de sygdomme, der er vaccineret imod. Arten af eventuelle reaktioner afhænger af, hvilken vaccination der er givet.
- Difteri – stivkrampe – kighoste – polio – Haemophilus influenzaetype b og pneumokok
(Di-Te-Ki-Pol-Hib + pneumokok)
Der kan nogle timer efter vaccinationen komme rødme, hævelse og ømhed på vaccinationsstedet samt eventuelt feber. Reaktionen varer som regel kun et par døgn og er ufarlig.
- Mæslinger – fåresyge – røde hunde (MFR)
Fra en lille uge indtil 3 uger efter vaccinationen kan der komme snue, udslæt, feber samt eventuelt hævelse af spytkirtlerne. Reaktionen varer sædvanligvis 1-3 døgn. Børnene smitter ikke, selv om reaktionen kan minde om de sygdomme, der er vaccineret imod.
- Humant papillomavirus (HPV)
Der kan forekomme ømhed på vaccinationsstedet, hovedpine, let feber og kvalme samt ømhed i musklerne. Bivirkninger er langt oftest milde og forbigående.