Rejsevaccinationer

Rejsevaccinationer:

Når man rejser uden for det nære Europa, er der risiko for visse sygdomme vi ikke har i Danmark. Det anbefales, at man rådfører sig med sin læge for at mindske risiko for sygdom på rejsen.

Du kan her se sundhedstyrrelsens generelle anbefalinger vedrørende forebyggelse af sygdomme ved rejser. Læs det gerne grundigt igennem så har du bedre mulighed for at forberede dig på spørgsmål fra os ved en regulær vejledning.

 

Vejledning – kun hele pakken

Vi vil kun lave en hel pakke, som både indbefatter rejsevejledning og vaccinationer samt udskrivelse af eventuelt forebyggende medicin.

Selv om man selv kan søge frem til hvilke vacciner og medicin man kan have brug for, vil vi ikke tage ansvar uden at have gennemgået rejsen grundigt mhp. om der er specielle problemer, vi skal være opmærksom på. Fx eksisterende sygdom, specielle forhold mv.

Den tid lægerne og de specialuddannede sygeplejersker bruger på denne vejledning betales ikke af regionen (skatteyderne), og skal derfor betales af den rejsende selv.

Rejsevejledning koster 400 kr. (momsfri), hertil kommer prisen på vaccinerne (sprøjten) og selve vaccinationen. Vi tilstræber at gøre det så smidigt, nemt og dermed billigt for den rejsende.

 

Inden konsultationen

Inden samtalen har vi brug for oplysninger omkring rejsen for at kunne forberede os og give dig den bedste vejledning. Dette spørgeskema bedes udfyldt og afleveres minimum 2 dage før konsultationen. Spørgeskemaet kan også fremsendes på mail.

 

Spørgsmål

Jeg har selv undersøgt hvilke vacciner jeg skal have – Kan I ikke bare udskrive en recept på dem?

  • Nej, vi kan ikke tage ansvar for at udskrive recepter uden at tage grundigt stilling til hele rejsen, eventuelle kendte sygdomme og mulige faldgruber, som ikke findes let på internettet.

 

Hvorfor koster det noget – det plejer at være gratis at gå til lægen

  • Politikerne synes ikke, at alle skal betale for, at nogle få rejser ud. Har man råd til at tage ud at rejse har man også selv råd til at betale for vaccination og rådgivning. Vi er i klinikken enige i denne prioritering af vores fælles skattekroner.

 

Priser

Normal rejsevejledning: 400 kr. + vaccinepris
Vaccination 200 kr. + vaccinepris

Såfremt man har en kompliceret rejseplan, som tager længere tid at planlægge, kan rejsevejledningen koste mere.